Til bunden

 

27-08-2005

 

 
     
 

Erkendelser - Frygt og information
I katteverdenen har jeg stødt på et lidt specielt opdrætter-fænomen.
Fænomenet er: Tavshed – nogle tavsheder i en form som minder meget om omerta for Casa Nostra.

Tavsheden har været mig en evig undren i den tid vi har været med i opdrætterverdenen.
Jeg har på min korte kattevej igen og igen mødt nye med et positivt og åbent sind forvandle sig, efter et møde med denne specielle kodeks.
Jeg begyndte at se et ensartet billede og ønsket om at finde svaret blev stærkere.
Først da Sierra Milton frigiver sin artikel på en udenlandsk mail liste, finder jeg svar på nogle af mine spørgsmål.
Artiklen – sammenholdt med egne og andres erfaringer gav forståelsen.


Det som det virkelig handler om for mig, er den pris som betales hos de, som ikke kan ytre sig – vores dejlige katte
Vores afkoms velfærd og sundhed afhænger af den indstilling og holdning vi har som opdrættere

Afhængig af, hvor meget man spreder sin søgning om info vil man danne sin egen mening og holdning.
Vi har vores klub blad og vores KatteMagasin + muligheder for at deltage i forskellige info/undervisnings møder.
Internettet er en kæmpe vidensbank. Dertil kommer forum og maillister, hvor folk sætter hinanden stævne.
Flowet går stærkt i dag, det er tidens udvikling. Jeg ser det som meget positivt.
En ammekat – en efterlysning eller spørgsmål vedr. sygdom, ja alt muligt giver svar og som regel lynhurtigt.


Vi har i dag mulighed, for at søge eller se vores kattes stamtavler blot med et klik på den ønskede database.
At få nogenlunde overblik på ens aner før ville slet ikke være muligt!
Det er ganske fint, at vi nu kan det, men der mangler noget!
Vi kan stirre os blinde på en base, den gør ingen gavn, hvis ikke vi kender vigtige genetiske informationer på katten.


Jeg mener ikke så meget de drilske halefejl eller irriterende hvide medaljoner på en ikke hvid kat.
Men lad dog bare disse komme med også.
Der hvor vi virkelig bør stå sammen, er på de alvorlige genetiske sygdomme.
Der hvor det koster kattens livskvalitet eller i værste fald, men måske mere nådefuldt?: Dets liv.

Vi bør også stå sammen omkring vores smitsomme sygdomme.
Vi hører fra mange officielle sider, at langt de fleste har disse sygdomme, og jeg ser tendensen hen mod en lidt for lemfældig holdning omkring disse.
De er i vores karantæneregler – og de kan lave nogle triste oplevelser i et katteri.
Sygdommene er der – men det er vigtigt vi ved hvordan vi skal forholde os overfor dem.
For vores katte og killingers skyld.
– og har jeg endnu ikke set en annonce med fire sunde Calici killinger til salg.
Det er lidt pudsigt, vi alle sammen har og vi alle sammen ikke sælger det.

Jeg vil nu vende tilbage til de grunde som kan være, hvorfor vi ser denne tavshed?
En tavshed som ud fra mit synspunkt er så urimeligt overfor vores firbenede familiemedlem.
Men i lige så høj grad overfor dens kommende slægt.

Jeg har fået lov til at oversætte Code of Silence til dansk.
Hvis ikke den er med i Huldrekatten pg. pladsmangel kan du læse
hele artiklen vores hjemmeside
www.ShaggyTail.dk

Hvorfor denne næsten dødelige tavshed?
Eller shhh ikke mine ord igen, hvis du alligevel er så heldig, at få en oplysning.
EKS:
Jeg har fået en oplysning, og jeg har lært af den. Men jeg kan faktisk ikke bruge den til noget!
Blot til mig selv, men ikke til kommende killinger af vores opdræt.
Jeg kan ikke give den videre. Jeg kan ikke skrive den ned i mine salgskontrakter
– jeg kan ikke bruge den som åbent info materiale.
Gør jeg det, vil jeg blive set på som sladrevorn og ude på at skade andre opdrættere.
Jeg ville værdi forringe deres ejendom.+ andre killingekøber med samme aner.


Og desværre betyder det, at jeg faktisk ikke kan hjælpe den jeg allerhelst vil:
En kommende lille ny killing.
Joee med et nyt shhh og så håbe på at? At det lille shh vil følge slægters gang?
Et shh er fordækt og lidt sladrevornt, selv om intentionen er at hjælpe.

Jeg har en drøm - et mål der går forud for alt andet.
Det startede en hin morgengry, hvor jeg lidt sentimentalt afgav et løfte til en lille døende killing, vores første ShaggyTail : jeg lover dig lille ven, dit liv har ikke været forgæves.
Måske bliver det ikke os, Børge og jeg, som vil se det ske? Men måske har vi fået lov til at så et par frø rundt omkring?

Målet er:
Sammen med salgskontrakten følger den genetiske stamtavle. For en killing som skal gå i opdræt.
Denne kunne se sådan ud:
Paw er født i fuldbårent kuld. Kuld størrelse 5 - en dødfødt.( evt. grund)
Resterende 4 er opfostret med normal tilvækst.
Tidligere kuld fra Mussi er enkelte med halefejl.
Der er set HCM på morens linie, men i få tilfælde.
Mussi har endnu ikke afgivet en killing med HCM,
1 killing ud af samlet 12 levendefødte har tegn på hjertefejl men ikke HCM.
Mussi`s testresultat medfølger. Vi anbefaler test af Paw.
Hun er en stærk føder og med rigtige gode moderinstinkter.
Lidt hjælp omkring opfostringen af killinger er sket fra ca. 4 uge.
Ingen allergier eller dårligt immunforsvar set i hende eller nogle af hendes kuld.
Hendes temperament er fremragende og vi er rimeligt sikre på, at det ligger i hendes gener og dermed PAW.
En stærk sund kat med et godt temperament.

Nu kommer et direkte spørgsmål til dig:
Så du på mig som en dårlig opdrætter her?
Tænkte du, hun forråder ”Mussi`s” opdrættere? Tænkte du dårlige opdrættere af Mussi?
Jeg tror dit svar er nej.
Og at du læste som køber af Paw, noget som havde værdi for dit videre opdræt.

Hvis dette blev gængs? Set på som naturligt, som når vi udleverer stamtavlen.
Kunne det fjerne denne næsten dødelige tavshed, som koster?

Vi har selv følt Code of Silence på vores krop. Flere gange endda.
Det har været en befrielse at finde svaret på, hvorfor vi skulle ud i alt dette.
Når det eneste vi ønskede var og er, at vores katte skal ha det så godt muligt.
Og vi ønskede svar på nogle spørgsmål omkring det som skete i vores kuld.
Ingen af de steder hvor vi har fået lov til at købe en killing ser vi på som ”fæle” steder.
Men vi ser code of Silence påvirkning
Den er gængs og den ligger tungt i katteverdenen – måske kunne vi mødes med et lidt åbnere sind?
Alle disse dejlige katte ville ha godt af det.
En venlig og kærlig hilsen
Marie B Jensen (Rie)

 


Et lille uddrag iblandet en kommentar fra artiklen Code of Silence.
Dette er ikke helt korrekt overfor Sierra, kommentaren ændrer dog ikke på artiklens grundholdning – snarere understøtter den.
(Kommentaren er skråstillet)
 
TAVSHEDSKODEN
At ikke vil give oplysninger, som kan være til hjælp og forståelse i et avls program hos anden opdrætter, er i første omgang, at man ikke ønsker at skulle stå som sladrevorn og heksejæger mod andre opdrættere – men det ligger dybere end det.
Først må vi prøve at forstå vores menneskelige natur og individuelle forskellighed.
Det begynder med ejerskab og om menneskelige behov som at føle:
jeg ejer det bedste – jeg har succes. Jeg er venner med dem som succes.
Alle ønsker vi at eje det allerbedste og anerkendes og hyldes for det.


( Nogle opdrættere kan have følelser bundet i deres katteri, som minder mest om forældre/yngelplejeinstinktet.
Andre kan opleve en ærlig og positivt ment vurdering af deres katte, som at ville påføre deres katteri en skamfuld tilstand.
Og hos visse mennesker, er sygdom simpelthen en skamfuld ting.
En modreaktion vil ofte se i aggressiv adfærd, fordi de med det håber at afværge, hvad de oplever som et angreb
.


At erkende, at det man ejer eller værre endnu har opdrættet fejl og mangler, især de som rammer kattens livskvalitet eller er direkte fatal, er svær. At indrømme dette er endnu sværere for langt de fleste opdrættere.
Nok en grund til tavshed, er de store investeringer og følelser omkring ens opdræt som der står på spil ved åbenhed.
Ens værdifulde kat reduceres væsentligt ved åben erkendelse.

Opdagelsen af, at der måske er alvorlige genetiske defekter i sit opdræt, som man har investeret så meget personligt i, kan virke så skrækindjagende, at det får mange til at nægte eller overhovedet erkende, at deres katte måske besidder de defekte gener for en specifik sygdom.
Frygt for at få mærkatet stakkels/dårlig opdrætter, er til syvende og sidst den væsentlige årsag for opdrættere til at fastholde denne skadelige Tavshedskode.

 
         

Til toppen