Til bunden

 

08-04-2007

Talles første fødsel

 
 

 

 
 

Talle's Anden fødsel.
Et kejsersnit, som fik lykkelig udgang.
 

 
 

onsdag 7.02.2007

 
 

 
 

Kl 9,30 blev Talle forløst ved kejsersnit.
Her er Børge kommet til fødeklinikken for at bringe os alle hjem.
Vibeke giver Talle et sidste farvel nuss.
Måtte alle dyrlæger have en Vibeke i sig.

 
     
 

Tiden op til fødslen.
Dette foto er taget dagen før, og det var mest for at gætte på, hvor mange der mon var?
3 var budet, da hun så skæv ud. (ulige)
Ugen før var hendes vægt 5000g,men tabte sig ned til 4760 !
Det var ikke lige sagen - men ??
Tanken faldt på en måske mistet killing, som hos Titte.?
Talle var glad og fornøjet, og virkede ikke
påvirket af vægttabet eller andet.
....
Mandag registrer jeg lidt indtørret "nas" i halen, det passer meget godt med fødsel. (tirsdag)
Børge holder fri - og mandag og tirsdag nat var vi let sovende!..
Tirsdag kommer lidt blod/væske og uro.
Men det bliver ved det..
Ingen veer. Talle virker træt og drikker meget.
???..
Midt nat, lå hun stille på samme plads.
37.3 i temperatur.
Ingen voldsom udflåd, eller stærke smerter.
Vi havde en fødsel, men ingen veer.
Der var lang tid til morgen!

 
 

 

 
 

Kl 7.30 kommer Talle til mig, og præsenterer dette udflåd.
Det var grønt!
Nu havde vi ikke mere tid at give af.
Jeg ringer til vores dyrlæge, og hun er lige omkring hospitalet, og er ude ved os ca kl 8,20.
I mellemtiden havde jeg fundet transportkassen frem -
Jeg troede ikke længere på, at det kunne ordnes her i huset.
Svangerskabs forgiftning? Var det det?
Hvis? I så fald skulle det gå stærkt. 
 

 
 

Farven vises ikke rigtig på fotoet - det er græsgrønt nærmest.

   
       
       
 

Der er ingen fotos hjemme fra, det giver lidt sig selv *ss
Vibeke checkede Talle, og også hun var bekymret.
Talle var påvirket og dehydreret og killingerne skulle UD NU.
Hun havde hørt lidt liv derinde, så måske....
 

I første omgang tog Vibeke Talle med.
Jeg kunne jo intet gøre...
Men jeg kunne dælme heller ikke være herhjemme imens!!
En kær veninde Gitte, støttede op og kom og hentede mig. (Tusind tak Gitte)
Da vi kommer ind er Talle netop vågnet, og der er god brug for mine hænder.
Hun er forvirret og urolig.
men hos hende ligger 4 velskabte levende killinger.
Alle blev reddet.
2 af dem var mørkeblå, og havde været tabt hvis ikke vi havde grebet ind.
Temmelig sikkert hele kuldet, for der var ingen veer.
Bagerste killing havde mistet fosterhinderne

 
 
       
       
   
 

Her er de så *sss Vores Jubiii kuld.
3 sort tabby og en blå tabby.(den lille blå trekant til højre)
Jeg troede først at den blå, var iltmangel måske
- men blå det er hun altså
.

Christina.
en rigtig sød pige, som den dag var på visit som praktikant.
Hun vil gerne være dyrlæge - og det har jeg bestemt ikke noget imod.
Christina hjalp så flot med at få nusset de små varme og få ro på Talle.
 
     
  At få ro på en forvirret Talle, var ikke det nemmeste!
Hun ville bide navlestrengen over, og i flæng tog hun et af de små hoveder i munden. Ikke blidt, jeg stolede ikke rigtig på hendes dømmekraft.
Jeg fik Christina til at hente moderkagerne, de blev nærmest slugt!
Væske droppet faldt ud - jo, vi havde travlt, men langt om længe faldt Talle til ro.
Det virkede som om, at hun gik let ind i bedøvelsen igen et par gange.
Ro og lykke blev stabilt og her er de sidste billeder fra dyrehospitalet.
 
     
 

 
  Ja ja - men hun er ski sød den blå *sss  
       
 

 
  Talle er startet på sin moder rolle.
Og den er hun rigtig god til *ss
Gitte kommer nok engang forbi.
Hun skulle liige se dem nok engang ,og så give besked om at Børge kom og hentede os.
 
       
   
 

Så er vi hjemme i Isenvad igen. Klokken er omkring 14 og alt er fred og idyl. Talle lader de små die hos sig.
Vi har fået smertestillende med + mælkegivende.
Nu kommer der nok et par dage, som er lidt seje, men vi hjælper hende så godt vi kan

 
     
 

 
 

 

 
     
 

Efterfølgende

 
     
 

De 4 er nu 14 dage og stor trives.
De spinder, og er begyndt på første kontaktsøgning.

 

Talle har det også fint igen.
I dag kunne jeg se en stor forskel på hende.
Det må være en stor omgang.
Først at blive lagt i søvn, og så skåret op.
For derefter pludselig at vågne op til fire livlige bebser.

Såret fik vi lidt problemer med.
Der var væske derfra, men vi registrerede det ikke som unormalt.
Jeg rensede hende og vaskede hende af.
På 10 dagen fik hun fjernet stingene og vi troede så at det sidste ville hele op.
2 dage senere prøvede vi så med penicillin creme.
Det skulle sidde en halv time og derefter vaske af igen.
Vi prøvede at hjælpe Talle og at undgå at de små fik det i sig.
Lidt bøvlet, men det lod sig gøre.
Det havde desværre ikke den ønskede effekt.
Vi måtte på antibiotika kur.
Talle og de små fik zoolac i tilskud, og det har lykkedes at undgå at slå maverne i stykker på dem.

Killingerne har vi støttefodret med RC babymilk 3 gange i døgnet.
Dels for at stabilisere deres tilvækst, men også for at skåne Talle.



 

 
       
 

Sådan så Talles mave ud på 12 dagen. Det var vi ikke glade for.
Vi opgav pencilen salven og gik på antibiotika.

Vi fortsatte med lidt smertebehandling til hende
 
       
 

 
 

1 døgn efter, så vi tydelig forbedring og opheling

2.døgn, var hun næsten ophelet.  
     
 

Stakkels Talle pige. Nu er alt gudskelov fint igen.

 
     

Til toppen